stine og john

Hej – vær med

Som frivillig koordinator i Børnebørnenes madværksted gør du en vigtig forskel i børns og ældres liv – og samtidig får du sjove oplevelser, netværk og nye kompetencer.

I Børnebørnenes madværksted giver Hjerteforeningen børn og bedsteforældre nye og sjove oplevelser med hinanden på vores madkurser. Madlavning og måltidet er centrum for aktiviteterne. Samværet er baseret på leg, nysgerrighed og nærvær. Formålet med madkurserne er at styrke fællesskabet mellem børn og deres bedsteforældre – og samtidig inspirere dem til at leve sundere.

De frivillige kræfter er altafgørende for at vores madværksteder lykkes. Som frivillig bliver du del af et engageret nationalt team, som brænder for opgaven.

kasket

Hvad indebærer opgaven?

  • At deltage i en fælles uddannelses- og netværksdag for alle frivillige og undervisere
  • At skabe kontakt til en underviser og kursuslokaler
  • At synliggøre madværkstedet gennem fx sociale medier og den lokale presse
  • At stå for tilmeldinger fra kursusdeltagerne (der er plads til 16 deltagere på et hold)
  • At være til stede på alle fire kursusgange som Hjerteforeningens ansigt udadtil
  • At afregne med hovedkontoret efter madværkstedet er forbi
bog

Som frivillig koordinator får du erfaring med:

  • Projektplanlægning og projektstyring
  • Sundhedsfremmende aktiviteter
  • Pressearbejde
  • Udvikling af fællesskaber på tværs af generationer

Du kan læse mere om den frivillige opgave herunder 

Som frivillig bliver du koordinator for et madværksted nær dig. Det vil sige, at det er dig, der organiserer madværkstedet. Alle frivillige koordinatorer bliver klædt på via et kursus i Hjerteforeningen. Du kan læse mere om madværkstederne

Selve undervisningen på madværkstedet varetages af en fagligt kompetent underviser – du kan læse mere om opgaven som underviser 

Du og din underviser er også velkomne til at give jeres madværksted en profil – vil I fx have fokus på økologi? Madfællesskaber? Børn fra ressourcesvage familier? Madspild? Vi hjælper gerne med ideer!

Interesseret?

Udfyld kontaktformularen nedenfor, og så hører du fra os snarest - helt uforpligtende!